fredag den 23. december 2011

Julegave nr. 2, 3 og 4

Nr. 2. Til Nis, indholdet kommer først på her efter jul:
Nr. 3 er en flok suttesnore i stof til lille Otto:
Der er ingen dele, der kan gå løs og blive slugt (som trykknapper, applikationer eller perler), hvis mine syninger på stoffet holder.
Det gætter jeg på, at de gør, for efter et par stykker blev jeg overmodig og glemte at tænke mig om, så en sort elastik blev syet omvendt på enden af én, og det tog 100 år - og en super opsprætter fra Clover på overarbejde - at få pillet de indre syninger op, så elastikken kunne vendes. Og derefter er der udvendigt syet flere gange oveni elastikken igen.

Nr. 4. Til Viggo, ufyldte ærteposer, der er ved at blive fyldt med ris nu:
Størrelserne er forskellige, fordi de er lavet i stofrester, og derfor kunne alle ikke blive kvadratiske.

søndag den 11. december 2011

Julegave nr. 1

En stofslange har længe stået på listen over ting, jeg gerne vil sy, men fordi det lader til, at alle med en symaskine har lavet sådan en, har jeg følt, det var et særligt uoriginalt projekt. Men Viggo så én hos en bekendt for kort tid siden, og sådan en kunne han godt tænke sig.
Så nu håber jeg, at han bliver glad for den.

Jeg gik efter farverig i stedet for yndig farvekoordineret. Stoffet er en blanding af nyt (7 stykker) og vintage (9 stykker + gabet). Med en baby i huset ville jeg ikke sy knapper på som øjne, så det blev til øjne i filt. Den har også et hæklet hjerte påsyet:
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...