søndag den 7. oktober 2012

"Dannebrog"-flagranke

Når nogen i familien har fødselsdag, pynter jeg altid med masser af flag. Tidligere har jeg brugt Viggos blå/brune flagranke, men sidste år ville jeg i anledning af begge drenges fødselsdag gerne lave en Dannebrogs-flagranke i vintage stoffer. 
Desværre havde jeg slet ikke nok rød-hvide vintage stoffer, så i stedet for at lave noget halvhjertet kort før Ottos fødsel, besluttede jeg mig for at vente et år, så jeg havde tid til at samle lidt.
Da det var tid til at begynde at sy, måtte jeg dog alligevel ned i SeChloe og købe lidt hos Bettina (de to blomstrede og hjertestoffet længst til højre), så kun enkelte af stofferne i ranken er af nyere dato.

Her er så resultatet:
 Den blev hængt op i vores "port" mellem køkkenet og spisestuen:
 Skråskabet er faktisk også købt hos Bettina. Desværre består væggene i vores hus fra 1859 mest af halm, så selvom det er fæstnet på både den ene og den anden måde, mangler vi en støttende liste på væggen under, inden vi tør sætte tunge ting i skabet.


Og så et billede fra en af de tre fødselsdagsfejringer i anledning af Ottos 1-års- og Viggos 6-års fødselsdage - den dag min lille familie var her:

En anden flagranke fik jeg også kreeret. En lagkageflagranke i papir:
Idéen fik her herfra.

Hov, jeg skal huske at tilføje, at den planlagte Lyholmer giveaway er løbet ind i problemer. Jeg købte en lysestage på nettet, som skulle være præmien, men den er desværre for slidt til, at jeg vil være bekendt at udlodde den som præmie. Jeg må finde på noget andet.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...